FAQ - HER FÅR DU SVAR

AFBUD

Tilmeldingen er bindende, hvorfor der ikke er tilbagebetaling af startgebyret i tilfælde af afbud.

 

AFFALD / DROPZONE

Der er 2 dropzoner ude på ruten

-ved depotet på Saltunavej

-kort før nedkørsel af Serpentinervejen

Smid jeres bananskræller, gelposer mv i zonen, så vi ikke skal rydde op efter jer på hele ruten.

 

AFHENTNING AF CHIP OG STARTNUMMER

Gudhjemhuset

Melstedvej 1

3760 Gudhjem

 

fredag 15. maj

kl. 16:00 - 20:00

 

lørdag 16. maj

kl. 12:00 - 16:00

 

søndag 17. maj

kl. 06:30 - 08:00

 

Startnummer og chip til enkeltstarten kan desuden afhentes i T-kryds ved nedkørsel til Vang Havn,

lørdag den 16. maj mellem kl. 07:30 og 11:00. Se kort over enkeltstarten. Du skal bruge samme startnummer begge dage.

 

AFLYSNING

Eventuel aflysning af løbet før start på grund af vejrlig eller anden force majeure vil ikke medføre tilbagebetaling af startgebyret

 

BAD OG OMKLÆDNING

Der er gratis adgang til Gudhjem Svømmehal søndag for alle, der er tilmeldt løbet. Her finder du også en sauna. Svømmehallen ligger 400 meter fra start- og målområdet i Gudhjem. Adressen er Sportsvænget 16, 3760 Gudhjem.

 

BILLEDER

Billeder fra løbene kan frit downloades på

flickr. Du finder vores fotos HER

 

Og del dine egne billeder på twitter #bornfondo2019.

 

Se også nærmere efter løbet på vores Facebook side HER.

 

CHIP/TIDTAGNING

Startnummeret skal du montere under styret. Strips medfølger.

Herudover får du som tidligere år udleveret et startnummer, som du skal have på ryggen.

Sikkerhedsnåle medfølger.

På dette startnummer er anført dit fornavn, evt klub/sponsor, samt en farve for hvilken af de 4 startgrupper, som du skal starte i om søndagen:

Kl. 08:30 startgruppe 1 (pink)

kl 08:40 startgruppe 3 (blå)

 Kl. 08:35 startgruppe 2 (grøn)

kl 08:40 startgruppe 4 (orange

 

CYKELVÆRKSTED

Selvbetjening. Vi har håndværktøj og slanger mv. I start og målområdet og på depoterne.

 

DEPOTER

Enkeltstarten

Der er ingen depoter på enkeltstarten.

 

Bjergløbet

Depot på toppen af Saltunavej (ca 13 km ude på ruten)

- Vand og frugt

- Energidrik

- toiletter

- dropzone for affald

 

Depot ved målgang i Gudhjem.

- Gratis vand, frugt og juice

- Cykelværksted

- Massage (30 min. – 175 kr.) kl. 08.00- 16.00

 

FORPLEJNING EFTER MÅLGANG

Deltagergebyret inkluderer

- Pølse og brød ( Svaneke Slagteren)

- 1 øl (Svaneke Bryghus) eller 1 vand (Bornholms Mosteri)

Fremvis dit startnr.

Publikum og deltagere kan også købe ovenstående.

 

 

FORSIKRING

Deltagelsen sker for egen regning og risiko. Check at dine forsikringsforhold er i orden før starten.

 

FÆRDSELSREGLER / SIKKERHED

Deltagelsen sker for egen regning og risiko. Check at dine forsikringsforhold er i orden før starten

 

Enkeltstart

Spærret for øvrig trafik : Fra Vang Havn og op til landevejen samt strækningen fra Slotslyngen og til mål ved Hammer fyr. Ellers ensrettet trafik. Det er absolut FORBUDT efter nedkørsel fra mål/fyrvejen, at dreje til højre mod Hammershus/Slotlyngen. Drej til højre mod Sandvig.

Brug af tri-styr eller anden for styrforlængere er tilladt. 25 meters reglen benyttes.

 

Bjergløbet

Ruten vil være ensrettet og Gudhjem By er spærret for øvrig trafik.

Du anbefales at gennemkøre ruten forinden løbsdagen, da der er sving og nedkørsler, hvor du skal være påpasselig med farten. Sørg for at efterse, at dine bremser virker perfekt!

 

I øvrigt

På hovedvejene med medkørende trafik må midterlinien ikke overskrides. Så bliv i højre side.

Færdselsloven, direktiver fra politi, politihjemmeværnet og officials ved løbet skal efterkommes.

Alle deltagere skal bruge godkendt cykelhjelm.

Du kan se video af ruterne på facebook og på youtube.

 

LODTRÆKNINGS-PRÆMIER

Udtrukket på forhånd. Præmierne er skænket af Lehnsgaard Rapsolie, Bechs Chokolade

og Svaneke Bryghus. Lodtrækningsliste og udlevering i depotet i Gudhjem

 

MAX KØRETID

Løbet starter kl 08.30, og du skal have afsluttet 3. runde senest kl. 13:00, og afsluttet 4. runde senest

kl 15:00 svarende til en gennemsnitsfart på 21 km/t - ellers bliver du taget ud af løbet.

Vælger du at køre færre end 4 omgange, vil du få en tid for de antal omgange, som du har kørt.

 

PARKERING

 

Enkeltstarten

På Borrelyngvej mellem Vang og Krakvej. Eller på Nordre Borrelyngsvej mellem afkørsel til Slotslyngvej og Blåholtvej.  Parkering er forbudt alle andre steder på ruten. Se kort

 

Du kommer fra parkering på Nordre Borrelyngsvej til starten i Vang ved at cykle mod Vang ad Borrelyngsvej (ca 4 km) Efter målgang kan du kun komme tilbage til Nordre Borrelyngsvej ved at cykle omkring Sandvig og Allinge.

 

Bjergløbet

Parkering ved Gudhjem Museum 200 m fra start- og målområdet.

 

PRÆMIEOVERRÆKKELSE

 

Enkeltstart

Søndag morgen kl. 8 - inden løbsstart til bjergløbet - modtager bedste mand og kvinde den prikkede bjergtrøje ved en særlig ceremoni.

 

De hyldes desuden med blomster ved den store præmieoverrækkelse klokken 13.30.

 

Bjergløbet

Præmieoverrækkelse i målområdet

Glaspokaler:

Top3 m/k i søndagens Bjergløb. Kl 13:30

Din ”vægt i øl” (120 øl):

Til den tungeste rytter over 90 kg, som gennemfører alle 4 runde indenfor deadline. Kl 15:00

Kandidater over 90 kg opfordres til at melde sig i forbindelse med nummerudlevering

Fine lodtrækningspræmier. Udtrukket på løbsdagen. Lodtrækningsliste og udlevering ved depotet i Gudhjem.

Præmierne er skænket af Lehnsgaard, Bechs Chokolade i Gudhjem, og Svaneke Bryghus.

 

RESULTATER OG DIPLOM

LIVE resultatformidling på  www.Sportstiming dk

eller via appen Sportstiming Live

 

Spørgsmål til resultatlisten: jesper@bornfondo.dk

 

RUTE

Bjerg-enkeltstart 8,5 km : klik her

Bjergløbet - 30,2 km - i alt 123 km :klik her

 

 

SAMARITTER

Enkeltstart : Svinget før Slotslyngen. Ved starten af Fyrvejen

Bjergløbet : I målområdet og ”Lehnsgaard svinget” ca. 24 km ude på ruten.

Se video med de 4 skarpe sving.

 

STARTLISTE

Sportstiming.dk.(incl. din præcise starttid til enkeltstarten)

 

STARTPOSE

Ved afhentning Af startnummer vil du modtage:

- startnummer påført chip. Monteres på styret. Strips medfølger

- startnummer med navn, klub/sponsor og farvekode for startgruppe. Monteres på ryggen. Sikkerhedsnåle

medfølger

- Energibar fra High5

- Drikkedunk fremstillet specielt til løbet

 

Ved nummerudleveringen i Gudhjem, kan du købe ekstra energiprodukter og slanger mv.

 

STARTTIDSPUNKT OG PROCEDURE

 

Enkeltstart lørdag

Første start er kl. 08:30

 

Der er 30 sekunder mellem hver startende.

 

Der er løbende mulighed for at få transporteret tøj og andre personlige ejendele til bunden af Fyrvej, 900 m fra mål.

 

Din præcise starttid fremgår af startlisten på sportstiming.dk. og på appen ”Sportstiming Live”

 

Du skal være klar til tiden. Kommer du for sent til start får du ikke en ny starttid !

Brug af tri-styr eller anden form for styrforlængere er tilladt. 25. meters reglen anvendes.

 

Bjergløbet søndag

Der startes i 4 grupper med 5 minutters mellemrum.

 

Du placeres i den specifikke gruppe ud fra den gruppe som du valgte, da du tilmeldte dig.

 

Kl. 08:30 : Startgruppe 1 : 32 km/t (pink),

Kl. 08:35 : Startgruppe 2 : 27 km/t (grøn)

Kl. 08:40 : Startgruppe 3 : 25 km/t (blå)

Kl. 08:40 : Startgruppe 4 : 23 km/t (orange)

 

Farven på dit startnummer viser din startgruppe. Din startgruppe fremgår også af startlisten på sportstiming.dk.

 

Du må ikke stille dig i en hurtigere startgruppe end du er tilmeldt til. Du må dog gerne stille dig i en langsommere gruppe.

 

Brug af tri-styr eller anden form for styrforlængere er forbudt. Deltagere med sådanne monteret på cyklen, vil blive bedt om at afmontere det.

 

Der indledes med en kort marshall-runde på 2,7 km.

Marshall-runden er: Helligdomsvej, ned ad Nørresand (Serpentinervejen), forbi Gudhjem havn, op af Åbogade,til venstre op ad Brøddegade, til venstre af Melstedvej. Løbet gives frit efter Melsted By er passeret.

 

TOILETTER

Der er opsat toiletter i start- og målområdet begge dage.

Der er endvidere offentlige toiletter på Gudhjem Havn og i Gudhjem Svømmehal.

 

TUNGESTE RYTTER

”Økologisk øl fra Svaneke prisen" til tungeste rytter.

Tungeste rytter, som gennemfører alle 4 runder inden deadline kl. 15.00, præmieres med 120 flasker lækker økologisk øl fra Svaneke Bryghus.

Der vil være ”hotseat”, hvor første rytter over 90 kilo, kan læske sig ad libitum i øl, indtil en tungere rytter gør krav på sædet og så fremdeles.

Kandidater over 90 kg opfordres til at melde sig i forbindelse med nummerudlevering

 

KONTAKT

Bornholms Cycle Club er arrangør af Born Fondo.

Skriv til os på bornfondo@bornfondo.dk

På løbsdagen søndag: Michael Andersen,

 

Del denne side

Følg BornFondo

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.